Her skal det primært handle om de kreationer jeg går og nørkler med og hvilke fantastiske, nostalgiske, polykrome og retro ting jeg finder på min vej. Og netop i dag, cyklede jeg en lang tur i det skønne vejr og faldt over en skøn lille genbrugsbutik på Frederiksberg, hvor jeg fandt de fineste nederdele og en kjole som bare måtte klæde mig i sommeren :)
En skøn lille sag fra Noa Noa med støvet røde blomster (34 kr)
Yndig mælkedrengs stribet kjole fra Paris (54 kr)
Der er knapper ned langs ryggen
Jeg tænker om den skal peppes lidt op - nogle sjove ideer?
Men jeg cyklede nu med et ærinde - min kæreste har stillet sit gamle IKEA sofabord til rådlighed og nu skulle det være, at jeg ville gøre noget ved det. Den seneste tid har jeg haft et godt øje til "Karry" - altså farven. Så jeg tænkte, at jeg ville finde noget tapet som indholdt denne skønne nuance :)
Jeg cyklede til Østerbro, hvor jeg ved at der ligger en fantastisk krea butik - Husflid - i skulle ta' at besøge den! Her fandt jeg lidt godter, som jeg en af de næste dage skal have gang i :)
De orange koster 15 kr stk. og de andre koster 25 kr stk.
Jeg håber at i alle har nydt solens stråler i dag - nu vil jeg snuppe et krus the og sunde mig på dagens fund :)
Julie B :)